Spelabäcken i Skanör er vidt berømt for sin vegetariske frokostbuffet. Her kommer folk for at få god mad og ny energi. Mandag til fredag serveres et bugnende tag-selv-helse-bord, hvor det hele er vegetarisk, hjemmelavet og økologisk fra suppe, surdejsbrød, fibre og gryn til nødder og grøntsager. Den smukke buffet består bl.a. af ayurveda-kost, rawfood og fødevarer med lavt gi-indhold – alt af de bedste råvarer.